Glade kunder

Vi lever af vores glade kunder.

Gratis fragt

levering på 1-4 dage.

Returret

14 dages fuld returret.

Sikker e-handel

100% sikker e-handel.

Hurtig fragt: 1-4 dage, gratis

Gør dit hus forårsklart

Gør dit hus forårsklart

Foråret er lige om hjørnet, og derfor giver TOTALimport dig her seks gode tips og tricks til at gøre huset forårsklar. Læs med, og spar penge i det lange løb!

1. Tjek dit hustag!

Første skridt er at tjekke, om alle tagsten har overlevet vinteren, om de er intakte og om de ligger på deres rigtige sted.
Tagsten kan falde af eller forskubbe sig, så tag en tur på taget og rundt om huset – for vi vil helst undgå regn, sne og snavs på loftet.Slip for et grønt tag

Rens dernæst tagrenderne for blade, grene, mos og andet skidt, der ellers vil forhindre vandet i at flyde frit. Vær opmærksom på, at vandet skal kunne passere uhindret til nedløbsrøret. Hvis du oplever, at der ligger små søer af vand i tagrenden, så skal du have justeret hældningen, således at vandet flyder frit til nedløbsrøret.

Har der været vand i tagrenden, kan dette i løbet af vinteren være frosset til is. Hvis dette er tilfældet, så tjek tagrenden efter, for dette kan have forvoldt skade.

Oplever du at tagrenden tit fyldes med blade, grene o.lign. kan det være en fordel at anskaffe et tagrendenet. Husk dog stadig at gå tagrenden igennem, selvom der er påsat tagrendenet, da dette ikke er en 100 % garanti.

2. Tjek skorstenen

Når du alligevel er oppe på taget, så er det en god idéTjek skorstenen
også at give skorstenen et eftersyn.
Start med at tjekke at fuger og overflader ikke har revner eller utætheder.
Vær samtidigt opmærksom på, om vinteren har efterladt
løse/frostsprængte sten.
Tjek slutteligt at toppen af skorstenen sidder fast,
og samtidigt er der.

Pas på dig selv, husk sikkerhedsudstyret!

3. Undersøg nedløbsbrønden

Diverse nedløbsbrønde og dæksler skal renses, og der skal fjernes blade, grene og andet nedfald/snavs, som kan hindre dem i at fungere optimalt. Nede i brønden finder du et sandfang – dette er også vigtigt at rense. Hvis ikke dette gøres en gang i mellem, så vil vandet ikke være i stand til at blive ledt væk fra brønden. Du kan samtidigt vælge også at rense brønden med en kloakrenser.

4. Tjek dine vinduer og døre

Først tjekker vi, om træet stadig er i god forfatning. Du kan gøre dette ved at åbne vinduet og trykke under rammen med fx en skruetrækker eller lign.. Hvis træet er blødt, løst og smuldrende, er det desværre et tegn på råd, hvilket betyder, at træet skal skiftes.

Vi vil gerne undgå at vand kan løbe ind under vinduesrammen eller døren. Står du i denne situation, er der dog råd at hente. Karmen kan zinkinddækkes, eller der kan monteres drypnæser, der sørger for, at vandet drypper af, inden at det løber ind under karmen.

Samtidigt tjekker vi, om vinduerne og dørene er helt tætte – der er mange penge at spare på at tætne, så der ikke kommer kold luft ind. Der må ikke være plads til at vand kan løbe ned mellem glas og glaslister – er uheldet ude, så kan dette ordnes med klar silikone. Dine fuger langs vinduet skal gerne være intakte, således der ikke er mulighed for at fugt sætter sig og skaber råd og svampeskader.

Binder døren eller knirker vinduet, så smør hængslerne godt, evt. med vidundermidlet multispray fra Caramba.

5. Tjek for fugt

Fugt er et forfærdeligt problem, og når først skaden er sket, så er den svær at rette op på.
Vandet skal helst holdes ude af bygningen – men til tider finder det desværre vej ind.
Gennemgå alle vægge omhyggeligt fra gulv til loft for at tjekke efter. Flyt eventuelle møbler, tæpper og andet, så der er frit udsyn til at tjekke efter fugt.

Hvis dit hus har dårligt isolerede vægge, vil du typisk kunne se fugtskjolder i hjørnerne. Såfremt der dannes fugt, så er der grobund for skimmelsvamp, som er en ubehagelig størrelse. Flyt derfor møbler lidt ud fra væggen, fjern skimmelsvampen og sørg for at varme alle rum op i dagtimerne. Husk dog at lufte ud, fx. inden sengetid.

Tjek samtidigt på loftet og i kælderen, da disse oftest er de store syndere.
Hvis du kan lugte mug, så er det et tegn på fugt – og dette kan ingen bygninger klare over længere tid. Sørg for, at der er en god ventilation og søg råd hos en fagmand, hvis uheldet er ude.

6. Tjek drivhuset

Drivhuset er stedet, hvor der skal gro og vokse liv, hvorfor der naturligvis skal være de bedste grobetingelser for planter o.lign.. Solens stråler og energi kommer nemmere igennem en ren rude. Sørg derfor for, at dit drivhus er rengjort for alger, mos og andet snavs, som vi vil undgå, der kommer i kontakt med planterne. Du bør undgå at bruge algefjerner og andre kemikalieprodukter, idet disse som oftest indeholder stoffer, som bremser væksten i drivhusetdrivhus

Benyt i stedet en hård børste og rent vand fra haveslangen til at fjerne det værste algevækst. Rens herefter med lunt vand tilsat lidt opvaskemiddel. Du bliver måske fristet til at bruge en kost til at tage de større glasarealer i drivhuset – men pas på! Det kan ende med at koste en rude, hvis du er for hårdhændet.

Kom godt ind i alle hjørner og kroge med børsten, da der her ofte gemmer sig gammelt plantemateriale, skadedyr og snavs.
Når du har renset hele drivhuset indvendigt og udvendigt, så spul efter med rent vand – husk, at komme godt ind i revner, sprækker o.lign., så du får det hele med.

Dette var vores lille forårs guide, som vi håber, at du har fundet inspirerende til, hvordan du kan gå foråret i møde med god samvittighed.

Tak fordi du læste med – vi glæder os til at dele mere spændende indhold med dig her på bloggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *