Glade kunder

Vi lever af vores glade kunder.

Gratis fragt

levering på 1-4 dage.

Returret

14 dages fuld returret.

Sikker e-handel

100% sikker e-handel.

Hurtig fragt: 1-4 dage, gratis

Sådan renser du brændeovnens rude

Sådan renser du brændeovnens rude

Her i den kolde tid bruger mange af os brændeovnen som varmekilde – det giver varme & er samtidigt hyggeligt at se og høre på. Hvis ellers man kan se noget gennem den så ofte tilsodet rude…

Her får du svar på, hvordan du nemt kan rense brændeovnens rude!

Den nemmeste, og samtidigt billigste måde at rense ruden på, er faktisk meget enkel.

  1. Du tager lidt papir fra køkkenrullen og fugter det med lidt vand.
  2. Dyb det herefter i lidt aske fra din brændeovn
  3. Gnid den kolde rude ren med den fugtige aske.
  4. Tør efter med avispapir
  5. Sådan! Nu har du en ren rude, som du kan kigge igennem på de hyggelige vinter-aftener!

Er ruden meget sodet til og svær at få ren, så kan det i visse tilfælde være nødvendigt med lidt kemisk hjælp – her er ovnrens en glimrende mulighed til at rengøre ruden med.

Oplever du at din brændeovn ofte soder til, så kan det dog skyldes en dårlig forbrænding af brændet i ovnen.

Det kan skyldes, at du enten bruger fugtigt brænde, som ikke er tørret nok, eller også at der ikke er nok luft til forbrændingen, da du har skruet for langt ned for ilt-tilførslen.

Hvis det ikke hjælper at skifte brænde og ændre ilt-tilførslen, så kan problemet også skyldes utætte låger eller en fejl på skorstenen – og du bør her søge råd hos en professionel skorstensfejer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *