Glade kunder

Vi lever af vores glade kunder.

Gratis fragt

levering på 1-4 dage.

Returret

14 dages fuld returret.

Sikker e-handel

100% sikker e-handel.

Hurtig fragt: 1-4 dage, gratis

Sådan fixer du utætte vinduer i boligen

Sådan fixer du dine utætte vinduer

Sådan fixer du utætte vinduer i boligen

Det er blevet koldt i Danmark, og måske er det begyndt at trække ind med kold luft fra dine vinduer? I en dansk bolig slipper hele 1/3 af varmen ud gennem utætte vinduer, så vi kan godt forstå, hvis du synes, at der er fodkoldt! Bruger du et par timer på at gå dine vinduer efter, så er der mange penge (og varme) at spare. At udskifte et helt vindue kan virke uoverskueligt, men du behøver heldigvis ikke at skulle skifte hele vinduet for at komme problemet til livs. I denne guide giver vi dig gode råd til, hvordan du kan fjerne træk og varmeudslip fra dine vinduer.

Sådan tjekker du om dine vinduer er utætte

Første skridt er at finde ud af, om der trækker kold luft ind samt fra hvilke vinduer at problemet opstår – og det kan du nemt gøre på en af følgende måder:

  • Er ruden fugtig?
    – Fremkommer der meget dug eller kondens på din rude, så er det et tegn på, at vinduet ikke er helt tæt.Den fugtige luft gør, at der dannes kondens på indersiden af ruden, hvilket er vigtigt at komme af med.
    Den fugtige luft er nemlig med til at skabe skimmelsvamp, som i værste tilfælde kan sprede sig til murværket.
  • Trækker det ind fra vinduet?
    – En dag, hvor det blæser (det forekommer ret så ofte herhjemme i Danmark), så kan du føle efter med hånden ved vinduets kant. Du vil hermed kunne mærke, om der trænger kold luft ind gennem vinduet.
    Du kan også sætte et stykke papir i klemme i vinduet og lukke det helt. Kan du herefter trække papiret ud uden nogen form for modstand, så er dit vindue ikke helt tæt.
    Husk at tjekke alle fire sider af vinduet.
  • Råd ved vinduet
    – En anden måde at tjekke dit vindues tilstand på, er at undersøge træets tilstand. Dette kan du gøre ved forsigtigt at stikke en kniv (eller andet skarpt objekt) ind i vindueskarmen. Går kniven mere end ca. 3mm. ind ved et lille tryk, så er dette et tegn på fugt og råd.

Sådan fixer du dine utætte vinduer

Den midlertidige løsning til utætte vinduer er ved hjælp af isoleringsbånd:

Står du akut og mangler en løsning til at tætne dine vinduer indtil, at du kan få en længerevarende løsning, så er isoleringsbånd løsningen for dig.

Inden at du klæber isoleringsbåndet på, så er det vigtigt at du affedter vinduet samt giver den en hurtig rengøring for at fjerne eventuel snavs.

Det er super nemt at montere isoleringsbånd – men det mister dog hurtigt sin elasticitet grundet sol, vind og vejr. Dette er også en af grundene til, at det kun bør anvendes som midlertidig reparation af dine utætheder ved vinduet.

Det er vigtigt, at isoleringsbåndet passer i tykkelse ift. den sprække, som det skal tætne. Derudover skal du skære isoleringsbåndet skråt af i enderne i tykkelsen – hvis du skærer det lige af, så kan der opstå en ny utæthed der, hvor det stopper.

 

Den længerevarende løsning til utætte vinduer er ved hjælp af tætningslister:

Du vil opleve at de tætningslister, som vinduerne er produceret med, ikke altid holder ligeså længe som selve vinduerne. Holdbarheden af tætningslisterne kan variere meget alt afhængigt af hvor meget sol de får, hvilket materialet de er lavet af, og hvor tit vinduet bliver åbnet og lukket i. Finder du ud af, at der er mange utætheder i din tætningsliste, så er det som regel hele listen, som er blevet slidt og derfor skal udskiftes.

Er det kun enkelte steder, hvor der trækker kold luft ind fra vinduet, så kan det være en løsning at sætte en ekstra tætningsliste på udover den originale. Det er dog vigtigt, at du kun gør dette de steder, hvor rammen gaber. Ved at gøre dette, så undgår du nemlig at vinduet kommer til at sidde i spænd.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *